Så blev det februar, og det vil sige, at min første måned her i Lillestrøm, allerede er slut. Jeg synes at tiden er fløjet afsted! Derfor kommer dette blogindlæg til at handle om alt det jeg ikke nåede at få fortalt i de andre indlæg, og også om hvordan det har været at flytte til Lillestrøm, at starte på studiet her og at lære nye mennesker at kende.
At være international studerende
Vi er en gruppe af internationale studerende som er startet på samme tid her. Udover mig selv, er der tre fyre og en pige fra Skotland, en pige fra England og to fyre fra Tyskland. For nyligt ankom der også tre piger fra Sverige, men dem har jeg desværre ikke set så meget til. Svenskerne studerer til sygeplejerske og resten studerer produkt design, så jeg er den eneste af os internationale studerende der studerer samfundsernæring. Der er desuden også en del internationale studerende inde på universitetet i Oslo. Én gang i ugen, er der en aktivitet arrangeret i Oslo, for alle internationale studerende. Indtil videre har der været blandt andet en kælketursdag og en dag med skøjteløb. Jeg har ikke deltaget i nogle af aktiviteterne endnu, da jeg synes det bliver lidt dyrt at tage toget frem og tilbage imellem Oslo og Lillestrøm. Heldigvis er der også specielt arrangeret aktiviteter for os her i Lillestrøm, men det er kun én gang om måneden. Jeg har ikke deltaget i noget endnu, men jeg glæder mig til marts hvor jeg helt sikkert vil deltage i månedens aktivitet, som er pool- og bordtennisturnering med efterfølgende pizzaparty. Det lyder jo sjovt!
Vi er en gruppe af internationale studerende som er startet på samme tid her. Udover mig selv, er der tre fyre og en pige fra Skotland, en pige fra England og to fyre fra Tyskland. For nyligt ankom der også tre piger fra Sverige, men dem har jeg desværre ikke set så meget til. Svenskerne studerer til sygeplejerske og resten studerer produkt design, så jeg er den eneste af os internationale studerende der studerer samfundsernæring. Der er desuden også en del internationale studerende inde på universitetet i Oslo. Én gang i ugen, er der en aktivitet arrangeret i Oslo, for alle internationale studerende. Indtil videre har der været blandt andet en kælketursdag og en dag med skøjteløb. Jeg har ikke deltaget i nogle af aktiviteterne endnu, da jeg synes det bliver lidt dyrt at tage toget frem og tilbage imellem Oslo og Lillestrøm. Heldigvis er der også specielt arrangeret aktiviteter for os her i Lillestrøm, men det er kun én gang om måneden. Jeg har ikke deltaget i noget endnu, men jeg glæder mig til marts hvor jeg helt sikkert vil deltage i månedens aktivitet, som er pool- og bordtennisturnering med efterfølgende pizzaparty. Det lyder jo sjovt!
I den første weekend her, blev der arrangeret en velkomstfest for os, af de internationale studerendes organisation. Det var nogle af de internationale studerende som læser kandidatuddannelser, der arrangerede festen, med mad, dans og musik, så det var rigtig hyggeligt.
Ellers prøver vi selv at arrangere lidt ind imellem. Jeg har blandt andet været en tur i Oslo sammen med nogle af de andre, været på café i Lillestrøm, blevet inviteret til fødselsdag og på søndag har jeg inviteret de andre på fastelavnsboller :)
At gå i en norsk klasse
Jeg husker at jeg var lidt nervøs, den første dag hvor jeg skulle møde min nye klasse. Det er jo lidt skræmmende at starte i en klasse som den eneste, når man ved at de andre har gået i klasse sammen i næsten tre år. Men det hele er gået rigtig godt. Jeg følte mig godt taget imod og kom hurtigt i grupper til de forskellige opgaver og fik mig også hurtigt en læsegruppe.
Jeg synes det er blevet nemmere at forstå underviserne til forelæsningerne, nu når jeg har vænnet mig til sproget. Jeg har endda en enkelt gang, vovet mig ud i at svare på noget, som underviseren spurgte om :) Og jeg har også fremlagt for hele klassen. Så selvom det hele først virker lidt farligt og man kan mærke nervøsiteten i kroppen, så er det bare at springe ud i det, for hvad er det værste der kan ske?
Hvad har jeg fået ud af opholdet indtil videre?
Fagligt
Med det fag jeg har valgt, har jeg indtil videre, i høj grad udvidet min viden om ernæring i udviklingslandene. Jeg har fået indblik i hvordan FN og mange organisationer herunder, fungerer og arbejder sammen om blandt andet ernæringsproblemer i udviklingslandene. Og i det hele taget om hvilke problemer der er og hvordan udviklingen har været de seneste årtier. Det er spændende at læse om, men også uhyggeligt synes jeg. Omkring 900 mio mennesker i verden sulter nemlig, og det er altså mange mennesker. Der er hele tiden frygtelige tal om f.eks. sult og børnedødelighed, og det er jo helt forfærdeligt, men jeg synes det har været positivt for mig, at få et større indblik i hvad der sker i resten af verden og ikke bare i Danmark. Det er jo på helt forskellige niveauer, og med meget forskellige problemer, blandt andet Danmark og Afrika, kæmper med.
Al litteraturen er på engelsk og det blev jeg lidt overrasket over da jeg startede her. Vi har mange rapporter med statistikker og tal, politikker og handlingsplaner osv. Det er hårdt at komme igennem og tager lang tid fordi det er på engelsk. Jeg har fundet ud af at det fungerer bedst for mig at skimte litteraturen inden forelæsningerne, og så læse bedre på det bagefter, når underviserne har taget de vigtigste punkter frem på power point. Ellers kan det godt være lidt uoverskueligt at skulle igennem to rapporter på 100 sider hver, på engelsk, inden en forelæsning. Det er nok ret vigtigt at finde sin egen teknik tror jeg, og det har jeg gjort.
Vi har haft et par rapporter på norsk, blandt andet omkring anbefalingerne for kost, om folkehelseloven og om samhandlingsreformen. Så jeg har indtil videre fået en masse viden om hvordan de norske anbefalinger og kostråd er, og om hvordan det foregår politisk blandt andet ift. at forbedre folkesundheden. Det er sjovt at se hvordan Norge er og gør ift. Danmark og jeg er blevet ret overrasket blandt andet da jeg så de norske kostråd. Der er 13 råd og de står bare i en rapport. De omhandler ca. det samme som de danske, men de er ikke sat flot og visuelt op som de danske, og det undrede mig egentlig lidt. For hvordan vil de fange børns opmærksomhed og i det hele taget resten af befolkningens? Jeg tror hvert fald på (og håber) at mange i Danmark kender til de 8 kostråd, for flot og overskueligt ser de ud:
Personligt
Jeg synes selv, at jeg altid har været god til at snakke med andre mennesker, så derfor har det ikke føltes som en så stor udfordring for mig, at pludselig kun være omgivet af mennesker jeg ikke kender. Jeg skal selvfølgelig altid lige tage lidt mod til mig, som de fleste nok skal, men det bliver jo nemmere og nemmere for hver gang, især når man finder ud af at de fleste er meget åbne og imødekommende.
Det er selvfølgelig en udfordring at flytte til et nyt sted og begynde på et studie, men jeg synes at det er gået virkelig godt det hele. Jeg har selv skulle gøre en del, for at komme i gang her, blandt andet en masse praktisk som af få lavet studiekort, finde ud af hvordan printerne fungerer, finde litteraturen til timerne osv. Heldigvis er der altid nogen at spørge hvis noget er lidt svært at finde ud af!
Der er flere som har spurgt mig, om hvorfor jeg ville på studieophold og hvorfor lige præcis i Norge, og det har jeg så tænkt lidt ekstra over. Jeg synes det er en fantastisk mulighed, at kunne få lov til at sætte et personligt præg på sin uddannelse ved at tage et studieophold i et andet land. Jeg kommer til at have nogle andre fag og dermed også en anden viden og nogle andre kompetencer, i forhold til dem som bliver uddannede på samme tid som mig. På samme tid, kommer jeg til at have viden om et andet lands anbefalinger ift. kost, deres kostråd, deres folkesundhedslove og deres metoder til at få alle sundhedsbudskaber ud til befolkningen på. Det giver virkelig et godt perspektiv at kunne sammenligne to lande på disse punkter, og det sætter mange tanker i gang hos mig, blandt andet om hvad der mon fungerer bedst.
Grunden til at jeg valgte at tage til Norge, var egentlig i første omgang fordi jeg ville til Sverige. Men da Ankerhus ikke har samarbejde med nogle svenske universiteter, valgte jeg at tage her til Lillestrøm. Jeg har ofte hørt at Norge har et højt uddannelsesniveau, så det var jo også et plus. Desuden synes jeg at det er pinligt at vi ikke forstår hinanden her i Skandinavien, for dansk, norsk og svensk minder jo meget om hinanden. I det mindste kan vi jo prøve at forstå, det prøver jeg hvert fald på, og vil opfordre alle andre til det også! For det er jo en enestående mulighed vi har her i Skandinavien, for let at kunne lære et andet sprog, så det er da bare at komme i gang. Jeg er i fuld sving hvert fald :)
Så lige en lille lektion i norsk (fra det fine kærlighedstoiletpapir, min roomie havde købt):
 |
| Solrig men meget kold dag i Oslo |
At gå i en norsk klasse
Jeg husker at jeg var lidt nervøs, den første dag hvor jeg skulle møde min nye klasse. Det er jo lidt skræmmende at starte i en klasse som den eneste, når man ved at de andre har gået i klasse sammen i næsten tre år. Men det hele er gået rigtig godt. Jeg følte mig godt taget imod og kom hurtigt i grupper til de forskellige opgaver og fik mig også hurtigt en læsegruppe.
Jeg synes det er blevet nemmere at forstå underviserne til forelæsningerne, nu når jeg har vænnet mig til sproget. Jeg har endda en enkelt gang, vovet mig ud i at svare på noget, som underviseren spurgte om :) Og jeg har også fremlagt for hele klassen. Så selvom det hele først virker lidt farligt og man kan mærke nervøsiteten i kroppen, så er det bare at springe ud i det, for hvad er det værste der kan ske?
Hvad har jeg fået ud af opholdet indtil videre?
Fagligt
Med det fag jeg har valgt, har jeg indtil videre, i høj grad udvidet min viden om ernæring i udviklingslandene. Jeg har fået indblik i hvordan FN og mange organisationer herunder, fungerer og arbejder sammen om blandt andet ernæringsproblemer i udviklingslandene. Og i det hele taget om hvilke problemer der er og hvordan udviklingen har været de seneste årtier. Det er spændende at læse om, men også uhyggeligt synes jeg. Omkring 900 mio mennesker i verden sulter nemlig, og det er altså mange mennesker. Der er hele tiden frygtelige tal om f.eks. sult og børnedødelighed, og det er jo helt forfærdeligt, men jeg synes det har været positivt for mig, at få et større indblik i hvad der sker i resten af verden og ikke bare i Danmark. Det er jo på helt forskellige niveauer, og med meget forskellige problemer, blandt andet Danmark og Afrika, kæmper med.
Al litteraturen er på engelsk og det blev jeg lidt overrasket over da jeg startede her. Vi har mange rapporter med statistikker og tal, politikker og handlingsplaner osv. Det er hårdt at komme igennem og tager lang tid fordi det er på engelsk. Jeg har fundet ud af at det fungerer bedst for mig at skimte litteraturen inden forelæsningerne, og så læse bedre på det bagefter, når underviserne har taget de vigtigste punkter frem på power point. Ellers kan det godt være lidt uoverskueligt at skulle igennem to rapporter på 100 sider hver, på engelsk, inden en forelæsning. Det er nok ret vigtigt at finde sin egen teknik tror jeg, og det har jeg gjort.
Vi har haft et par rapporter på norsk, blandt andet omkring anbefalingerne for kost, om folkehelseloven og om samhandlingsreformen. Så jeg har indtil videre fået en masse viden om hvordan de norske anbefalinger og kostråd er, og om hvordan det foregår politisk blandt andet ift. at forbedre folkesundheden. Det er sjovt at se hvordan Norge er og gør ift. Danmark og jeg er blevet ret overrasket blandt andet da jeg så de norske kostråd. Der er 13 råd og de står bare i en rapport. De omhandler ca. det samme som de danske, men de er ikke sat flot og visuelt op som de danske, og det undrede mig egentlig lidt. For hvordan vil de fange børns opmærksomhed og i det hele taget resten af befolkningens? Jeg tror hvert fald på (og håber) at mange i Danmark kender til de 8 kostråd, for flot og overskueligt ser de ud:
Personligt
Jeg synes selv, at jeg altid har været god til at snakke med andre mennesker, så derfor har det ikke føltes som en så stor udfordring for mig, at pludselig kun være omgivet af mennesker jeg ikke kender. Jeg skal selvfølgelig altid lige tage lidt mod til mig, som de fleste nok skal, men det bliver jo nemmere og nemmere for hver gang, især når man finder ud af at de fleste er meget åbne og imødekommende.
Det er selvfølgelig en udfordring at flytte til et nyt sted og begynde på et studie, men jeg synes at det er gået virkelig godt det hele. Jeg har selv skulle gøre en del, for at komme i gang her, blandt andet en masse praktisk som af få lavet studiekort, finde ud af hvordan printerne fungerer, finde litteraturen til timerne osv. Heldigvis er der altid nogen at spørge hvis noget er lidt svært at finde ud af!
Der er flere som har spurgt mig, om hvorfor jeg ville på studieophold og hvorfor lige præcis i Norge, og det har jeg så tænkt lidt ekstra over. Jeg synes det er en fantastisk mulighed, at kunne få lov til at sætte et personligt præg på sin uddannelse ved at tage et studieophold i et andet land. Jeg kommer til at have nogle andre fag og dermed også en anden viden og nogle andre kompetencer, i forhold til dem som bliver uddannede på samme tid som mig. På samme tid, kommer jeg til at have viden om et andet lands anbefalinger ift. kost, deres kostråd, deres folkesundhedslove og deres metoder til at få alle sundhedsbudskaber ud til befolkningen på. Det giver virkelig et godt perspektiv at kunne sammenligne to lande på disse punkter, og det sætter mange tanker i gang hos mig, blandt andet om hvad der mon fungerer bedst.
Grunden til at jeg valgte at tage til Norge, var egentlig i første omgang fordi jeg ville til Sverige. Men da Ankerhus ikke har samarbejde med nogle svenske universiteter, valgte jeg at tage her til Lillestrøm. Jeg har ofte hørt at Norge har et højt uddannelsesniveau, så det var jo også et plus. Desuden synes jeg at det er pinligt at vi ikke forstår hinanden her i Skandinavien, for dansk, norsk og svensk minder jo meget om hinanden. I det mindste kan vi jo prøve at forstå, det prøver jeg hvert fald på, og vil opfordre alle andre til det også! For det er jo en enestående mulighed vi har her i Skandinavien, for let at kunne lære et andet sprog, så det er da bare at komme i gang. Jeg er i fuld sving hvert fald :)
Så lige en lille lektion i norsk (fra det fine kærlighedstoiletpapir, min roomie havde købt):
 |
| Godis betyder slik, så: "Du er mit favoritslik" |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar